Elevdemokrati

Der er en lang tradition for demokrati på skolen

Da den blev grundlagt i 1979, var det især den demokratiske dannelse, som var i fokus. Skolen havde en meget flad ledelsesstruktur, og eleverne havde stor indflydelse på undervisningens og hverdagens indretning.

Det er værdier, der stadig er udgangspunkt den dag i dag. Der er dog sket en forskydning, hvor det nu i høj grad er linjefagene, som er skolens omdrejningspunkt. I dag vælges EVN primært, fordi eleverne brænder for et af vore linjefag.

Demokrati er dog stadig en væsentlig del af skolens liv. Vi forventer, at eleverne tager del i udformningen af det fælles liv. Vi ser demokrati som en livsform, som bygger på, at alle mennesker er ligeværdige og derfor har både ret og pligt til at være medbestemmende omkring de ting, der angår fællesskabet.

Når vi siger, at demokrati er en livsform, betyder det, at det er i mødet mellem mennesker, demokratiet opleves. Demokrati er også parlamentariske forsamlinger, såsom Folketinget, kommunalbestyrelser eller elevråd, men det er mere end det. Det handler om, hvordan vi møder hinanden som mennesker. Er vi åbne? Har vi respekt for andres holdninger, musik- eller tøjsmag? Lytter vi til argumenter? Og er vi parate til at ændre vores egne (måske fastlåste) holdninger?
Selvfølgelig handler demokrati også om, at man reelt får lov til at bestemme nogle ting. Vi har møder i husene eller på linjefagene hver morgen, hvor man kan gøre sin indflydelse gældende. Desuden har vi et elevudvalg, som tager beslutninger på alles vegne. De indkalder efter behov til fællesmøder for alle elever og lærere.

Fællesmødetudvalget råder over 2 x 8.000 kr., som kan bruges efter elevernes valg. Derudover er der mange områder, hvor eleverne med gode argumenter kan overbevise lærerne om, at reglerne bør ændres.

Undervisningsmiljø