Besøg vores Facebookside Besøg vores Instagram Send os en e-mail

Håndboldlinje

EVN håndboldlinje

På håndboldlinjen hos Efterskolen ved Nyborg bliver du en del af et ambitiøst miljø, hvor håndbold, fællesskab og personlig udvikling går hånd i hånd.

Linjen blev etableret i sommeren 2024 og består af 56 spillere – 28 drenge og 28 piger. Fælles for jer er ønsket om et efterskoleår med fokus på håndbold og viljen til at udvikle jer – både på og uden for banen.

Som håndboldelev bor du sammen med linjen i eget hus. Det skaber en særlig kultur, hvor relationer, ansvar og fællesskab udvikles tæt på hinanden – i træningen og i hverdagen.

 

Hvad kan du forvente – og hvad forventer vi?

Vi forventer, at du:

  • møder træningsparat og i god fysisk form
  • er trænérbar og åben for feedback
  • tager ansvar for din egen udvikling
  • bidrager aktivt til fællesskabet

På EVN er trivsel et fælles ansvar. Du skal have lyst til at tage ansvar – både for dig selv og for dem omkring dig.

Til gengæld får du:

  • et ambitiøst og seriøst træningsmiljø
  • engagerede og nærværende trænere
  • tydelig retning og høje forventninger
  • mulighed for at udvikle dig som spiller, holdkammerat og menneske

Du bliver en del af en hverdag med krav, struktur og opbakning – og med masser af muligheder for at rykke dig.

Træningen

Træningen på håndboldlinjen er kendetegnet ved målrettethed, tydelige krav og et stærkt udviklingsfokus.

Du arbejder med teknik, taktisk forståelse, fysik og spilintelligens i et miljø, hvor der bliver stillet krav – og hvor du bliver udfordret til at flytte dine grænser.

Vi tror på, at udvikling kræver kvalitet i hver eneste træning. Derfor forventer vi, at du møder op med fokus, energi og viljen til at blive bedre.

En typisk uge består af:

  • 5 haltræninger
  • 2 styrketræninger

Det er derfor vigtigt, at du møder ind i god fysisk form, så du kan håndtere træningsmængden.

Hos os handler det ikke kun om at træne meget – men om at træne rigtigt.


Udlandsrejser og håndboldoplevelser

Et år på håndboldlinjen giver dig oplevelser, der styrker både fællesskab og sportslig udvikling.

Efterårsrejse – Playitas Resort
En intensiv træningsuge i professionelle omgivelser med optimale faciliteter, varme forhold og fokus på både håndbold og fysisk træning.

Skitur til Frankrig (januar)
En vigtig del af efterskoleåret, hvor fællesskabet styrkes gennem nye udfordringer og oplevelser sammen med de øvrige linjer.

Forårsrejse med håndboldfokus
Her møder vi nye håndboldmiljøer, spiller kampe mod udenlandske hold og oplever tophåndbold tæt på. Målet er at hente inspiration og udvikling med hjem.

 

Bliv målvogter på EVN

Efterskolen ved Nyborg er målvogtertræningen en central del af håndboldlinjen.

Vi ved, at målvogteren ofte er den afgørende spiller. Derfor prioriterer vi specialiseret, målrettet og kvalificeret træning på højt niveau.

Som målvogter hos os er du ikke bare en del af holdet – du er et fokusområde.


Specialiseret træning – hver uge

Vi har en dedikeret målvogtertræner til stede fra mandag til onsdag hver uge.

Det betyder, at du:

  • får kontinuerlig og individuel træning
  • arbejder målrettet med din position
  • udvikler dig både teknisk, taktisk, fysisk og mentalt

Du indgår stadig i holdtræningen, men får samtidig skræddersyet træning, der er målrettet netop din rolle som målvogter.


Træning med erfaring fra topniveau

Målvogtertræningen ledes af Frederik Odder Skou Hansen, som har erfaring fra absolut topniveau i dansk håndbold.

Han har blandt andet været målvogtertræner for:

  • Odense Håndbold
  • København Håndbold
  • Ribe-Esbjerg HH
  • TMS Ringsted

Derudover arbejder han med Dansk Håndbold Talent og U-landshold.

Det sikrer, at din træning tager udgangspunkt i de krav og standarder, der arbejdes med på nationalt niveau.

   

 

  

Et ambitiøst træningsmiljø

Vi tilbyder et miljø, der er:

Seriøst
Vi arbejder struktureret og målrettet med din udvikling

Motiverende
Du bliver en del af et fællesskab, hvor målvogtere inspirerer og udfordrer hinanden

Ambitiøst
Vi stiller krav – fordi vi tror på dit potentiale


Hvad kræver det – og hvad får du?

Vi forventer, at du:

  • møder træningsparat og fokuseret
  • er åben for feedback
  • arbejder seriøst med din udvikling
  • engagerer dig i både det individuelle og fællesskabet

Til gengæld får du:

  • specialiseret målvogtertræning flere gange ugentligt
  • tæt sparring med en erfaren træner fra topniveau
  • et stærkt fagligt fundament
  • mulighed for at tage markante skridt i din udvikling

Hos os er målmanden ikke bare en del af holdet – det er en position, vi investerer i ⚡️

Nycke Groot 🇳🇱 Håndbold
Keld Vilhelmsen Håndbold/Matematik
Frederik Odder Skou Hansen Keepertræner
Lars Damsbo Fysioterapeut/Håndbold
Lise Kern Sloth Dansk/Eng/Håndbold
Josephine Pytlick Håndboldtræner

FAQ – Håndboldlinjen

Hvilket niveau forventes?

Du skal spille i klub og være vant til 2–3 ugentlige træninger.

Hvem står for træningen?

Nycke Groot (tidligere hollandsk landsholdsspiller) og Keld Vilhelmsen (tidl. dansk landsholdsspiller) leder træningen.

Er der samarbejde med klubber?

Ja – EVN samarbejder officielt med Odense Håndbold.

Rejser håndboldlinjen til udlandet?

Ja – vi tager på træningslejr og kulturrejse til Ungarn, hvor vi spiller kampe og ser professionelle hold.

Hvordan er faciliteterne?

Skolens spritnye dobbelthal og styrkefaciliteter giver optimale rammer for udvikling.

 

Fakta om håndboldlinjen

  • Placering: Nyborg, Fyn
  • Niveau: Klubspillere – seriøst træningsmiljø
  • Træning: 5 gange ugentligt
  • Udlandstur: Træningslejr og kampe i Ungarn
  • Trænere: Nycke Groot, Keld Vilhelmsen, Frederik Nielsen
  • Samarbejde: Odense Håndbold
  • Valgfag: Sportspsykologi, sprog, fysik
  • Mål: Teknisk og taktisk udvikling med fokus på fællesskab og ansvar

Nyheder

22 jun

EVN X-Race 2026🔥🏃🏼‍♂️‍➡️

Se opslaget på Facebook
07 maj

Ønsk os held og lykke 🤞 vi ses på den anden side af tangenter og talrækker! Lige nu føles Pythagoras som en fjendtlig overtagelse⚔️, og min lommeregner taler et sprog, jeg...

Se opslaget på Facebook
27 apr

STÆRKT! Vores fantastiske fodboldpiger tager guldet i Skoleligaen 🏆🇩🇰🥇

Se opslaget på Facebook