Evaluering af skolens værdigrundlag
Evaluering af værdigrundlaget i form af en målopfyldelsesevaluering.
Der blev evalueret i plenum
Vi har valgt at anskue ”fordomsfrihed” ud fra tre betragtninger. Hvordan står det til med fordomsfriheden eleverne imellem, hvordan forholder det sig i relationen lærer-elev-lærer? Og hvordan udvikler elevernes syn på omverden sig?
Grundlæggende ser vi fordomsfrihed som en forudsætning for demokratisk dannelse. Det indebærer, at man må møde verden med åbenhed over for forskellighed, og at man ikke på forhånd fastlåser sine standpunkter, men man derimod er parat til at lade sig overbevise gennem argumenter. Det vurderes, at eleverne i høj grad på EVN finder et sted, hvor der er højt til loftet, hvor de fra de voksnes side møder åbenhed og en ”her er plads til alle”-holdning.
EVN’s hverdagsliv er kendetegnet af mange forskellige typer unge mennesker med forskellige livsopfattelser og dertilhørende artefakter, tøj, og musikstil m.m. Det udfordrer i høj grad elevernes rummelighed. Vi synes, det er en berigelse for skolens liv, at den er et sted, hvor mange forskellige kulturer mødes. Eleverne bor i blandede huse – dog således, at man bor sammen med andre fra sit linjefag. Dette har været en ændring, idet husene tidligere var linjefagsopdelte. Det har betydet et bedre sammenhold på tværs af linjerne, men det har kostet lidt på lærernes overblik ift. den enkelte elev. Før var man en enhed både i hus og linjefag, og lærerne havde derfor et mere indgående kendskab til eleverne.
Det er fortsat vigtigt, at der allerede fra skoleårets start gøres meget for at lave aktiviteter på tværs af husene og linjerne for derved at skabe en fælles identitet.
Det er som nævnt tydeligt, at eleverne nu er mere sammen på kryds og tværs. Der har eksempelvis tidligere været problemer med at få fodboldhus-eleverne til at føle sig som en del af fællesskabet. Det er blevet mindre udtalt. Der sker en mærkbar forandring i fodboldelevernes holdning til teatereleverne, når de oplever den første forestilling, og når de arbejder sammen i musicalen. På samme måde kan man opleve teaterfolkene være mesterlige til at heppe under fodbold- og basketballkampene.
Vi mener, at vi som lærere er gode forbilleder i forhold til at være rummelige og fordomsfrie. Vi synes, vi er gode til at rumme alle typer elever, at behandle dem som individer og med respekt. Der er flere eksempler på elever, som oplever, at de for første gang får plads til at være den, de er. For mange er det en stor hjælp, at de kan slippe ud af en rolle, som omverdenen har tildelt dem, og at de fornemmer, at der er tillid til og tro på dem. Omvendt må vi erkende, at der også er tilfælde, hvor vi har bidraget til at fastholde en elev i en uheldig selvopfattelse.
Det kan være svært ikke at falde i med hensyn til at opbygge et bestemt billede af en elev, som har gjort sig uheldig bemærket i mange sammenhænge, og vi bør være opmærksomme på ikke at medvirke til en stigmatisering af eleven. Med hensyn til elevernes fordomsfrihed i forhold til det omgivende samfund kan vi gøre det bedre. Den store trængsel af fag – især for 9. klassernes vedkommende og ønsket om at prioritere linjefagene – betyder, at der er mindre tid til at arbejde med samfundsrelaterede temaer. Vi synes, at vi savner vores undervisningsforløb om demokrati, som på et teoretisk plan bidrager til en forståelse af vigtigheden af en fordomsfri tilgang til samfundsmæssige problemstillinger. Undtagelsen er Worldwide, hvor der i høj grad arbejdes med det samfundsmæssige. Til gengæld er der enighed om, at man i Kulturafdelingen (Worldwide, Kunst og Teater) bør have mere fysisk aktivitet.
Eleverne udtrykker stor tilfredshed med, at der kan stilles spørgsmålstegn ved rammer og regler i skolens hverdagsliv. Det er især husmøder og fællesmødet, som er forum herfor, men også i samtalerne med huslærerne oplever eleverne, at lærerne kan ”flyttes på” gennem det gode argument.
Det ligger skolen meget på sinde, at eleverne udvikler deres selvværd, mens de er her. Et selvværd, som rækker ud over selve efterskoleopholdet. De fleste elever ”vokser” rigtig meget i årets løb, f.eks. i form af at de bliver rigtigt dygtige til deres linjefag. Vi bør dog være meget opmærksomme på de elever, som ved at sammenligne sig selv med andre får problemer med deres selvværd. Det er vigtigt, at ”kampen for at være den bedste” ikke overskygger det faktum, at livet er andet og mere end det. Det hele menneske er det vigtigste. Altså: Selvom man ikke er verdens bedste basketballspiller, har man andre og vigtigere kvaliteter!
Vi ønsker, at eleverne skal være ja-sigere til livet, at de har tiltro til deres evner, og at de tør bruge sig selv. Derfor opfordres eleverne i forskellige sammenhænge til at fremvise deres evner. Det, at stille sig op foran kammerater på den måde, styrker deres selvtillid, og det gør måske, at man formår at distancere sig fra den selvhøjtidelighed, som kendetegner nogle unge.
Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, om et hektisk hverdagsliv på efterskolen levner tid til refleksion. Ofte afløser den ene aktivitet den anden med det resultat, at tid til eftertænksomhed er en mangelvare. Der har i forbindelse med demokratiundervisningen været forløb, hvor forskellige etiske dilemmaer har været tematiseret. Det har i høj grad fanget eleverne. Vurderingen er derfor, at vi med held kan gøre det oftere, f.eks. i forbindelse med det forlængede husmøde.
Studievejledningen opleves for nogle elever som en brat opvågning. Der er en tid efter efterskolen, og det giver anledning til overvejelser af mere eksistentiel art. Vi mener derfor, at det er godt, at vi bruger så forholdsvis meget tid på samtaler med den enkelte. Efterskolens ”rum” er meget “lukket”. Der skal en anstrengelse til for overhovedet at forholde sig til verden uden for skolens mure. I to huse lytter man af og til til radioavis sammen i husmødetiden og taler om et eller to af temaerne. Det anbefales, at alle huse gør det. Alt i alt mener vi, at opholdet på Efterskolen ved Nyborg er et væsentligt bidrag til den enkelte elevs demokratiske dannelse.
Selve demokratiundervisningen fylder i dag mindre end tidligere. Det skyldes ”fagtrængslen”, og det kan ikke undgå at have konsekvenser for dannelsesprocessen. Vi mener dog fortsat, at eleverne grundlæggende tilegner sig demokratiske færdigheder og holdninger som resultat af mødet med EVN og de ansatte.
Når intensionen er, at eleverne udtrykker sig gennem forskellige kulturelle udtryk og realiserer et godt liv, handler det i praksis i første række om linjefagene. Målet er, at eleverne udstyres med kompetencer, som er med til at give dem identitet og på sigt interesser, som de kan få glæde af i deres arbejds- og/eller fritidsliv. Vi mener, at linjefagene i høj grad har den ønskede effekt.
10. Worldwide er i sin konstitution anderledes end de øvrige linjefag. Her er der ikke samme oplagte kreative og skabende muligheder, men vi mener, at de samme fremadrettede kvaliteter gør sig gældende. Eleverne får via kulturmødet på studierejserne erfaringer og oplevelser, som de kan tage med sig, og som vi tror, vil være med til at præge dem fremover. F.eks. finder vi det sandsynligt, at de vil blive anderledes opsøgende rejsende end den almindelige turist.
Det kunne være interessant at lave en længdesnitsundersøgelse heraf. Vi tror på, at en kunstelev i kraft af opholdet får kompetencer og mod på at fortsætte ”et liv i kunsten” – også efter efterskolen. Det samme gælder eksempelvis en fodbold- eller basketballspiller, som gennem den intensive træning her kan skabe sig et grundlag for enten at forfølge en karriere eller at skabe eller udbygge fundamentet for en livslang fritidsinteresse. Med dette i bagagen – samt mødet med et ”rum” med højt til loftet og et inspirerende fællesskab med Bøvl og Begejstring – er vejen virkelig banet for et positivt livssyn og dermed muligheden for at realisere dét – i den enkeltes perspektiv – gode liv.
Supplerende evaluering Lærergruppen juni 2019
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 18-19
Evalueringen er foretaget internt i lærergruppen.
Generelt synes vi, at vi lever op til vores indholdsplan. Vi giver eleverne et godt fundament for deres videre uddannelse. Eleverne udvikler sig godt fagligt. På linjefagene undervises på højt niveau. De enkelte linjefag er blevet evalueret særskilt i forbindelse med generalforsamlingen i april 2019.
Eleverne modtager solid undervisning i de boglige fag. Der er en løbende diskussion af, hvor meget sommerens prøver skal vægtes i den daglige undervisning. Det giver god mening at fokusere særligt herpå for 9. klassernes vedkommende, i og med Folkeskolens Afgangsprøve danner grundlag for optagelse på ungdomsuddannelser. Det er dog vigtig ikke at tabe intensionen om almen dannelse og studieparathed på gulvet.
Samtlige 9. klasseelever har aflagt prøver, bortset fra enkelte som har været fritaget.
For 10. klasseelevernes vedkommende har næsten samtlige elever været oppe i dansk, matematik og engelsk i både mundtligt og skriftligt. Det handler om de nye krav for optagelse i gymnasiet. For tysk, fransk og fysiks vedkommende er det omkring hver 3. elev.
Generelt har eleverne klaret prøverne fint. 10. klasserne ligger over gennemsnittet. Især engelsk ligger tårnhøjt både i skriftlig og mundligt. For 9. klassernes vedkommende er der ikke et entydigt billede. Der tegner sig et mere polariseret billede. En del har klaret prøverne særdeles godt og andre mindre godt.
Der er enighed om at lægge mere fokus på prøverne i den daglige undervisning for de elever, som ligger på kanten af at kunne opfylde kravet om 02 i dansk og matematik for at komme videre i uddannelsessystemet. Det er en klassisk problemstilling, hvorvidt man skal vægte faglighed mere bredt eller fokusere på et godt prøveresultat. Som reglerne er, vil det give god mening at støtte de elever, som har faglige vanskeligheder i at opnå den bedst mulige karakter. Der har været diskussioner vedrørende dette i faggrupperne i dansk og matematik. Der er her peget på nødvendigheden af at have flere prøver og individuel efterbehandling heraf i løbet af året for de pågældende elever.
Nyborg d. 5/4- 2022
Lagt på d. 1/8 – 2013
